FESTSALEN
Lokale med plads til 100 personer (150m²)
Her kan du holde fest, kursus, større møder, foredrag, mindre motionsaktiviteter m.m. Huset er et nøglehus, dvs. du selv skal sørge for mad og opvask/oprydning i forbindelse med din fest. Lejebeløbet på kr. 3.300,- indbetales senest 14 dage inden udlejningsdatoen, og i beskedfeltet skrives ordrenummeret (se e-mail bekræftelsen). Prisen er inklusiv rengøring. Se også Prislisten for udlejninger. Bemærk: Depositum refunderes ikke ved aflysning mindre end 6 seks måneder før lejedato.
PRAKTISK INFORMATION
Festlokalet lejes med 18 stk. borde af 90 cm X 180 cm og 100 stole. Derudover findes et fuldt funktionelt køkken med service, bestik og flere slags glas til 100 personer.
Når du lejer vores lokaler til fest, skal du selv medbringe følgende: Opvaskemiddel, rigeligt med viskestykker, køkkenrulle, karklude, evt. håndklæder til toiletter, emballage til rester og affald.
Efter festen: De benyttede lokaler skal afleveres i samme stand, som de blev modtaget. Stole og borde aftørres og stables og sættes i depot; og gulvet fejes. Glas, bestik og porcelæn aftørres med viskestykke efter vask, inden det sættes på plads – glas skal stå på fod i skabene. Eventuelle knuste glas lægges i plasticspand i køkkenet og noteres i køkkenhæftet. Her noteres ligeledes andre fejl/mangler i lokalet.
Der er rygning forbudt i hele huset, og udendørs skal askebeholderne benyttes til skodder. Eventuelle cigaretskodder på fliserne skal samles op.
Ved samtidig leje af sportshallen gør vi opmærksom på, at udendørs fodtøj ikke er tilladt i hallen. Af hensyn til hallens øvrige brugere og rengøringen, er det desværre ikke tilladt at benytte hallen ved fester uden forudgående aftale om leje.
Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at affyre fyrværkeri.
Vi håber, I får en rigtig god fest, og at I vil passe godt på vores hus, så mange kan få glæde af et pænt og rart lokale i mange år frem.
Efter reservation og betalt depositum, fremsendes en bekræftelse på det lejede.
Umiddelbart efter din fest vil vi gennemgå lokalerne, og er alt i orden, vil du herefter få returneret dit depositum, evt. modregnet ituslåede genstande eller for manglende oprydning. Inventar- og prisliste findes i køkkenet.
Har du brug for en kok, catering eller en festarrangør, kan du evt. kontakte Sund-Kok.dk (se også Sund-Kok.dk/catering).