Mad og drikke

Søg på postnumrene 4100, 4180 og 4295 på www.just-eat.dk og du får adgang til masser af take-away.
Topklasse restaurationer i området er f.eks. www.stovletkatrineshus.dkwww.krebshuset.dkwww.skovkro.dk og www.oishii.dk.

Nøgle

Nøgleafhentning aftales ved booking. Ring eventuelt på tlf. 42 44 55 23 ved ankomst.

Kontakt

Vandrerhjemmet kan kontaktes på email: vandrerhjem@gyrstinge.dk 

Eller på vagttelefonen tlf. +45 42 44 55 23 

Om Gyrstinge Vandrerhjem

Gyrstinge Vandrerhjem er en del af Landsbyhuset Gyrstinge. Landsbyhuset ejes af landsbybeboerne via en fond og dækker mange forskellige formål: Idrætsaktiviteter, fitness, selskabslokale, mødefaciliteter, café og vandrerhjem.

Vandrerhjemmet er derfor ubemandet, og det er lokale beboere der på frivillig basis håndterer din booking og driften i det daglige.

Landsbyhuset er opført i 2009 efter næsten 20 års opsparing i en fond til formålet. Gennem disse 20 år har de lokale beboere gennemført roehakning, cykelløb, juletræssalg og mange andre aktiviteter for på den ene side at skrabe pengene til byggeriet sammen, på den anden side at styrke sammenholdet i et meget aktivt landsbysamfund. Efter opførelsen fortsætter aktiviteterne for at finansiere vedligeholdelse, daglig drift og løbende forbedringer.

Fonden der driver Landsbyhuset er en selvejende institution. Et eventuelt overskud af driften af Gyrstinge Vandrerhjem vil derfor udelukkende blive anvendt til Landsbyhuset - og dermed til at gøre dit næste besøg mindst lige så godt.